Hvad var anderledes i dagligdagen i Bellavista fra starten i 1930’erne?

På denne pose fra købmandshandlen Bellevuevej 7 kan man se en tegners indtryk af facaden, hvor der står “TOBAK – VIN – KOLONIAL” over udstillingsvinduerne.

Det var ikke den eneste butik i bebyggelsen fra starten i 1934.

Der var cykelhandel og cykelreparation i det, der nu er café.

Der var vist også ismejeri i Bellevuevej nr. 5 i stuen til venstre. Der, hvor der indtil fornylig har været skilte med “Bellavista Salonen”.

Foruden butikker må der også have været en dagligdag, der prægedes af …

  • at tjenestepigerne og hjemmegående husmødre vaskede tøj i gruekedlerne i kældrene
  • at mælkedrenge hver morgen satte mælkeflasker mm. ind i “indleveringsskab til mælkeflasker og morgenbrød”. Sådan beskrev Arne Jakobsen selv rummet i indgangsdøren til hver lejlighed, som dengang havde låge både udenfor og indenfor.
  • sporvognslinje 14 kørte gennem Bellevuevej

Viceværten boede i Strandvejen 433, stuen tv. og havde sin daglige dont her i Bellavista. Tømningen af affald, der blev smidt i skakterne, kan ikke have været i form af store plastikposer som nu (faktisk en plastikslange, der bliver bundet i begge ender). Der har vel også været meget mindre affald.

Der har været fyret med kul eller koks, som blev skovlet ind gennem de store luger, som stadig er der på muren i Vestgården lige efter nedgangen til vaskeriet. I den dybe varmekælder, der ligger en hel etage under kælderniveauet, må der have været en stor kedel, hvor fyrbødere har fodret ovnen som på et skib. Det må vel have været en opgave næsten døgnet rundt! (?)

Der har nok været flere opgaver, der blev løst med menneskekraft her, men som nu bliver løst med teknik:

Når Bellavista roses af arkitekter som et funktionalistisk byggeri, så fremhæves lejlighederne og det udvendige altid. Men det har også været et byggeri hvor de funktioner, der skulle fungere i dagligdagen i 1930´ernes verden har været tænkt godt ind.

Til daglig tænker man næsten ikke på, hvor mange funktioner, der er blevet flyttet ”ud i byen” eller er blevet afløst med teknik.

Men funktionerne i Bellavista har forandret sig, og ikke kun i form af funktioner, der er forsvundet. Vi har jo en moderne vaskekælder, men noget af det nye er derimod ret usynligt til daglig. Der er nu internet og TV gennem YouSee i form af COAX-kabler, og der er fiberkabelnet installeret i over halvdelen af lejlighederne, for slet ikke at tale om masser af mobiltelefoner i brug.

Send venligst tilføjelser og rettelser til teksten. Hvis nogen har fotos, der må kopieres, så tager jeg imod tilbuddet med tak.

med venlig hilsen

Egon Hedegaard eghedegaard@gmail.com

 

Denne faktura fra købmanden viser et eksempel på priserne i 1955:

Del:

Flere artikler nedenfor

Høringssvar til Gentofte Kommune om parkeringsregler

Kære alle beboere i Bellavista   Til orientering overvejer Gentofte kommune  i øjeblikket om parkeringsreglerne i kommunen skal justeres, herunder om kontrollen skal skærpes. Se https://gentofte.dk/det-lokale-demokrati/sammen-om-gentofte/borgermoeder-hoeringer-og-afgoerelser/borgerdialog-om-ny-parkeringsorden/.