Her går vores teknikere i gang med kanalomlægningen. Det sker i etaper rundt om i landet i perioden fra tirsdag 7. januar til torsdag 6. februar 2020.
Tjek hvornår kanalomlægningen sker hos jer
På Driftsinformation kan I fra 20. december indtaste en adresse i jeres forening for at se, hvornår kanalomlægningen og ny kanalrækkefølge sker hos jer.
- Gå til Driftsinformation – og indtast en adresse
- Klik på Fremtidige
- Klik på Tv, og find datoen for hvornår jeres medlemmer og beboere får ny kanalrækkefølge.
På dagen, hvor kanalomlægningen finder sted i jeres område, vil der forekomme korte afbrydelser af tv-signalet om natten.
Rækkefølgen af kanaler ændrer sig
Til kanalomlægningen rykker vi rundt på forskellige kanalers placering. Det kan betyde, at jeres beboere og medlemmer skal genindlæse deres tv-kanaler, så de ligger korrekt, og ikke risikerer tomme kanalpladser.
Lynguide til genindlæsning af tv-kanaler
- Tryk på menu knappen på fjernbetjeningen, så du kommer ind i tv-hovedmenuen
- Find menupunktet ’Indstillinger’, ’Udsendelser’ eller ’Konfigurationer’
- Find punktet, der omtaler ’Digital’ eller ’Kanalindstillinger’
- Vælg ’YouSee’, hvis du bliver bedt om at vælge ’Operatør’
- Netværks-id ved digital indlæsning: netværks-id 100
- Frekvens: ’450 MHz’ eller ’450000 KHz’
Fra den 29. december finder I på yousee.dk/tv2020 mere information om den nye kanalrækkefølge, ny kanaloversigt samt guides til hvordan man genindlæser tv-kanaler på nogle af de mest populære tv’er.
Har jeres medlemmer/beboere en tv-boks vil ændring af kanalrækkefølgen ske automatisk. Det kan være en god idé at slukke og tænde tv-boksen.
Information til jeres medlemmer og beboere
I ugerne 2-6 vil der i ugen op til kanalomlægningen blive sendt en driftsinfo via mail eller sms om kanalomlægning og den nye kanalrækkefølge. Mail og sms sendes til medlemmer og beboere, som er tilmeldt Driftsinformation.
I Mit YouSee-appen kan jeres beboere/medlemmer individuelt tilmelde sig driftsinformation til mail og/eller sms.
Bemærk!
Hvis I selv sammensætter jeres tv-udbud, vil en kanalomlægning og evt. nye kanaler i jeres udbud samt en nye kanalrækkefølge ske ifølge den aftale, I har lavet med YouSee Foreningssalg. Derfor vil en dato for kanalomlægningen i jeres forening IKKE fremgå i ’Driftsinformation’. Kontakt venligst jeres lokale konsulent, hvis I har spørgsmål til jeres kanalomlægning. |