Vær opmærksom på faren for skimmelsvamp inde i lejlighederne

Vi har lige haft en skønsmands gennemgang af 23 lejligheder i forbindelse med retstvisten om for smalle sålbænke, og selv om det ikke var hans opgave, så har han noteret i rapporten, at der var begyndende skimmelsvamp i flere af badeværelserne, og i to tilfælde kraftig skimmelsvamp på grund af for lidt udluftning.

I den kommende vinter, hvor alle forsøger at spare på varmen, er det vigtigt alligevel at lufte meget ud gennem badeværelsesvinduet.

Hvis I allerede har skimmelsvamp, så skal der desinficeres med skimmeldræbende rengøringsmidler. Se evt. nærmere i citatet fra Bolius´ hjemmeside nedenunder.

“Årsagen til angrebet på badeværelsesvinduer sker, fordi den varme, fugtige luft fortættes på ydervægge og vinduer, og dermed danner dug, og så har man fugtkilden, som kræves for at der kan opstå skimmelvækst. 

Du kan hurtigt gøre noget ved problemet. Der findes en række midler på markedet, såsom Klorin eller Rodalon. Der findes også andre rengøringsmidler, der desinficerer, og så er der Protox og Hysan, som er skimmeldræbende midler. 

Skrub grundigt, hvor det er nødvendigt for at få al skimmelvæksten af. Sørg for at følge produktanvisningen nøje. Lad være med at overdosere, selvom det kan være fristende. Midlerne kan være skadelige for miljøet. 

Bemærk, at bekæmpelsesmidlerne og desinfektionsmidlerne ikke fjerner evt. misfarvninger, der kan opstå som følge af svampevæksten. 

Du skal også huske at undgå, at fugten hober sig op i badeværelset. Det kan du gøre ved at lufte grundigt ud, hver gang badet har været benyttet.

Det er en god idé at gøre grundig rent, efter at du har fjernet et angreb af skimmelsvamp. På den måde fjerner du så mange svampesporer som muligt fra det eller de rum, der har været angrebet. Der vil altid være sporer i luften, fordi de også optræder helt naturligt i luften udenfor, men du kan altså minimere antallet af sporer indendørs ved at gøre grundigt rent.”

Kilde: https://www.bolius.dk/saadan-fjerner-du-skimmelsvamp-i-din-bolig-17028

Del:

Flere artikler nedenfor

Høringssvar til Gentofte Kommune om parkeringsregler

Kære alle beboere i Bellavista   Til orientering overvejer Gentofte kommune  i øjeblikket om parkeringsreglerne i kommunen skal justeres, herunder om kontrollen skal skærpes. Se https://gentofte.dk/det-lokale-demokrati/sammen-om-gentofte/borgermoeder-hoeringer-og-afgoerelser/borgerdialog-om-ny-parkeringsorden/.