(Mødet blev aflyst pga. for få tilmeldte, men man kan selv kontakte banken)
Til alle beboere,
Ejerforeningen Bellavista har for 4 år siden i forbindelse med
renoveringen skiftet bankforbindelse til Møns Bank, og samarbejdet er
forløbet til vor fulde tilfredshed.
Banken vil nu gerne have lejlighed til at præsentere sig for alle
beboere i Bellavista og inviterer derfor til et orienteringsmøde i
fællesrummet i nr. 431 den 30. januar kl. 19.00.
Formålet med mødet er naturligvis, at Møns Bank gerne vil have (flere)
beboere i Bellavista som kunder.
Bestyrelsen har intet med arrangementet at gøre ud over at udsende den
vedhæftede invitation. Derfor skal tilmelding til mødet foregå direkte
til Møns Bank på den mailadresse, som fremgår af den vedhæftede
invitation. Bestyrelsen har selvfølgelig ikke udleveret beboernes
navne, adresser, mailadresser eller andre personlige oplysninger til
banken og det vil heller ikke finde sted.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Ejerforeningen Bellavista